De fire tilknytningsstile hos voksne: tryg, ængstelig, undgående og desorganiseret

Der findes fire tilknytningsstile: tryg, ængstelig, undgående og frygtsom-undgående, som ofte kaldes desorganiseret. De beskriver, hvordan du reagerer, når du søger nærhed, er bange for at miste den eller føler dig kvalt af den. To ting afgør din stil: hvor meget du frygter at blive afvist, og hvor let det er for dig at læne dig op ad nogen.

Det lyder abstrakt, så denne artikel holder sig til det konkrete. Du kan læse, hvor tilknytningsstilene kommer fra, hvordan hver stil ser ud på en almindelig dag, tre situationer, hvor de fire stile reagerer helt forskelligt, og hvad der virkelig hjælper, hvis du genkender dig selv i en af de utrygge stile.

Hvor tilknytningsstilene kommer fra

Tilknytningsteorien begyndte med den britiske psykiater John Bowlby. I 1950'erne og 1960'erne hævdede han, at babyer fødes med et system, der holder dem tæt på dem, der passer på dem. Når et barn føler sig utrygt, tænder systemet, og barnet søger trøst. Når trøsten kommer, falder systemet til ro igen.

Psykologen Mary Ainsworth gjorde idéen til forskning. I et forsøg, der blev kendt som Fremmedsituationen, så hun på, hvordan etårige reagerede, når forælderen gik ud af rummet et øjeblik og kom tilbage. Nogle børn blev kede af det og lod sig hurtigt trøste. Andre reagerede næsten ikke. Atter andre forblev vrede og utrøstelige, selv i armene på forælderen. Senere tilføjede Mary Main og Judith Solomon en fjerde gruppe: børn, der reagerede forvirret, som om de ville hen til forælderen og væk på samme tid.

I 1987 viste Cindy Hazan og Phillip Shaver, at voksne tager lignende mønstre med ind i deres kærlighedsliv. Et par år senere beskrev Kim Bartholomew og Leonard Horowitz de fire voksne stile, som de fleste kender i dag. Siden da har forskere oftest målt tilknytning med to skalaer i stedet for faste kasser.

En vigtig ting, før vi går videre: din stil er ikke en dom over din barndom. Tidlige oplevelser spiller en rolle, men det gør senere forhold, venskaber, tab og dit temperament også.

To skalaer, fire stile

Den første skala er tilknytningsangst. Den måler, hvor meget du bekymrer dig om at blive forladt, afvist eller elsket mindre, end du selv elsker. Den anden er tilknytningsundgåelse. Den måler, hvor ubehageligt det er for dig med nærhed og med at være afhængig af en anden.

Lægger du de to skalaer sammen, får du fire kombinationer:

Fordi det er skalaer, er ingen hundrede procent én stil. To mennesker med ængstelig stil kan være meget forskellige: den ene er lidt usikker i starten af et forhold, den anden bekymrer sig hele tiden. Du kan også ligge tæt på grænsen mellem to stile. Derfor er beskrivelsen af en stil altid en skitse og aldrig et portræt.

De fire stile tæt på

Tryg tilknytning

Mennesker med en tryg stil stoler som regel på, at dem, de elsker, holder af dem. De kan være tæt på uden at føle sig fanget og alene uden at føle sig forladt. Når partneren tager en weekend væk med vennerne, savner de vedkommende og nyder samtidig den fri aften.

Tryg betyder ikke perfekt. Trygge mennesker bliver også jaloux, surmuler efter et skænderi og har dårlige dage. Forskellen er, at de kommer sig hurtigere og har lettere ved at sige, hvad der foregår. ”Jeg følte mig lidt holdt udenfor i går, kan vi tale om det?” er en meget tryg sætning.

Ængstelig tilknytning

Med en ængstelig stil, også kaldet ængstelig-optaget, betyder nærhed rigtig meget og føles let at miste. Din opmærksomhed går til små signaler: en kortere besked, en anden tone, en partner, der virker fraværende. Når du mærker afstand, vil du hurtigt genoprette kontakten.

Ængsteligt tilknyttede er ofte varme, loyale og meget opmærksomme på, hvordan andre har det. Det svære er, at deres ro afhænger meget af den anden. Et sent svar kan ødelægge en hel aften. Vi har skrevet en artikel om netop det øjeblik: hvorfor et sent svar fylder så meget ved ængstelig tilknytning.

Undgående tilknytning

Med en undgående stil, også kaldet afvisende-undgående, føles selvstændighed trygt, og for meget nærhed føles som pres. Undgående mennesker virker ofte rolige, dygtige og selvkørende. De løser helst problemer selv og har det ubehageligt, når nogen læner sig op ad dem følelsesmæssigt.

Det betyder ikke, at de er ligeglade. Forskning tyder på, at de også mærker stress i forhold, men skubber det væk eller lægger det over i praktiske ting. Når en samtale bliver følelsesladet, begynder en undgående person pludselig at tale om logistik, skifter emne eller skal lige ud at løbe.

Frygtsom-undgående eller desorganiseret tilknytning

Den frygtsom-undgående stil kombinerer meget angst med meget undgåelse. Du ønsker nærhed og er bange for den. Når nogen kommer tæt på, slapper en del af dig af, mens en anden gør sig klar til skuffelse. Når nogen trækker sig, mærker du tabet stærkt, og alligevel måske også lettelse.

Derfor kan forhold føles som en rutsjebane, for dig selv og for folk omkring dig. Den ene uge deler du meget, den næste har du brug for afstand og ved ikke helt hvorfor. Stilen hænger ofte sammen med oplevelser, hvor dem, der skulle give trøst, også var en kilde til uro. Sådan er det ikke altid, og det er aldrig noget at skamme sig over.

Tre hverdagsøjeblikke, fire reaktioner

Stilene bliver tydeligere, når man ser dem i aktion. Her er tre almindelige situationer, og hvordan hver stil kunne reagere. Du genkender sikkert dig selv i mere end én reaktion, og det er helt normalt.

Partneren aflyser fredag aften

Fredag klokken fem. Din partner skriver: ”Undskyld, jeg er helt smadret, kan vi rykke middagen til søndag?”

Den trygge person mærker et kort stik af skuffelse, svarer ”Øv, men fint. Hvil dig” og bestiller en pizza. Den ængstelige person læser beskeden tre gange. Er det virkelig træthed? Er der noget galt? Der ryger en ekstra besked af sted med spørgsmålet, om alt er okay, og telefonen ligger inden for rækkevidde hele aftenen. Den undgående person mærker mest lettelse over en fri aften og svarer med en tommelfinger op. Måske lægger vedkommende slet ikke mærke til, at den anden håbede på en varmere reaktion. Den frygtsom-undgående person bliver først såret, beslutter så, at det heller ikke var så vigtigt, og bruger resten af aftenen på at spekulere på, om det her er begyndelsen på enden.

Et skænderi om opvasken

Det handler egentlig ikke om opvasken. Det handler om følelsen af at gøre mere end den anden. Stemmerne bliver lidt højere.

Den trygge person bliver i samtalen, også når den er ubehagelig, og siger måske: ”Jeg er ved at blive irriteret, skal vi tage fem minutters pause?” Den ængstelige person vil løse det nu. En pause føles som at blive forladt, så vedkommende følger efter partneren ind i det næste rum. Den undgående person lukker ned. Bliver stille, tager telefonen frem eller går en tur for at ”få luft”. For vedkommende føles det som at bevare freden. Den frygtsom-undgående person kan svinge mellem begge dele: først presse på for en løsning og så pludselig sige ”glem det, det er lige meget” og trække sig helt.

Den tredje date går rigtig godt

Du har mødt en. Den tredje date er skøn, I snakker til midnat, og personen siger: ”Jeg kan virkelig godt lide dig.”

Den trygge person bliver glad, lidt nervøs og glæder sig til næste gang. Den ængstelige person mærker en bølge af lykke, der hurtigt slår over i spænding. Nu er der noget at miste. Tankerne går til, hvordan man holder fast i det. Den undgående person kan også godt lide den anden, men sætningen lander som pres. De næste dage kommer svarene lidt langsommere, og der bliver lagt færre planer. Den frygtsom-undgående person mærker netop den dragning og tilbagetrækning på én gang. Sender noget meget kærligt sent om aftenen og svarer så ikke i et døgn.

I alle tre øjeblikke er fakta små. Forskellen ligger i, hvad hver stil forventer, der sker bagefter.

Hvilken tilknytningsstil har jeg?

De fleste kan lave et første bud ved at se på deres reaktioner i anspændte øjeblikke, ikke i rolige. Når alt er godt, ligner næsten alle en tryg stil. Stil dig selv disse spørgsmål:

• Når en, du elsker, er fjern en dag, føler du dig så mest rolig, bekymret, lettet eller bekymret og lettet på samme tid?
• Vil du tale det igennem med det samme efter et skænderi, være alene først eller begge dele på én gang?
• Hvordan har du det, når din partner siger, at vedkommende har brug for dig? Varm, stolt, ubehagelig eller fanget?
• Er det lettere for dig at give støtte eller at tage imod den?
• Føles dine forhold som regel stabile, intense, fjerne eller uforudsigelige?

Se også på dine mønstre over tid. Mister du interessen, lige når nogen bliver tilgængelig? Føler du tit, at du holder mere af den anden end omvendt? Beskriver dine venner dig som selvstændig, klæbende eller svær at læse? Den slags iagttagelser siger mere end én dårlig uge.

Fylder tankemylder meget i dine svar, genkender du måske også dig selv i vores artikel om tegn på, at du overtænker. Ængstelig tilknytning og overtænkning går ofte hånd i hånd, især om natten.

Du kan også tage vores gratis tilknytningsstil-test. Den måler begge skalaer hver for sig og viser derefter, hvilken af de fire stile der passer bedst til dine svar.

Når to stile mødes i et forhold

Din stil står ikke alene. Den ses tydeligst sammen med en andens.

To trygge partnere giver hinanden plads og nærhed uden de store anstrengelser. En tryg partner kan også hjælpe en utryg partner til at falde mere til ro med tiden, simpelthen ved at være forudsigelig og venlig.

Den mest kendte kombination er ængstelig og undgående. Den ængstelige søger kontakt, den undgående føler sig presset og trækker sig, og det får den ængstelige til at søge endnu mere kontakt. Begge forsøger at føle sig trygge, bare på modsatte måder. Mange par sidder fast i den cirkel i årevis uden at se, at det er et mønster og ikke et sammenstød mellem personligheder.

To ængstelige partnere forstår hinandens behov for nærhed, men kan også puste til hinandens bekymringer. To undgående partnere kvæler sjældent hinanden, men vigtige følelser bliver let usagte, indtil forholdet mere ligner et bofællesskab. For en frygtsom-undgående partner kan enhver kombination føles intens, fordi ønsket om nærhed og trangen til at flygte hele tiden skiftes.

Ingen af kombinationerne er dømt til at gå galt. Det, der hjælper, er at genkende mønstret sammen og sætte ord på det i et roligt øjeblik: ”Når du bliver stille, løber jeg efter dig. Når jeg løber efter dig, bliver du endnu mere stille. Skal vi prøve noget andet?”

Kan man ændre sin tilknytningsstil?

Ja. Tilknytningsstile er ret stabile, men ikke faste. Forskere taler om tilegnet tryghed hos mennesker, der voksede op med utryg tilknytning og blev tryggere senere i livet gennem forhold, venskaber, terapi eller egen refleksion.

Forandring sker som regel i små skridt. Det her hjælper de fleste:

1. Læg mærke til øjeblikket, hvor dit system tænder. Et hjerte, der banker, når en besked forbliver ubesvaret, eller en stærk trang til at gå, når nogen kommer tæt på. Når du sætter ord på det (”det her er min tilknytningsalarm”), får du lidt afstand.
2. Hold en pause, før du handler. Ved en ængstelig stil betyder det at vente med den anden besked. Ved en undgående stil betyder det at blive i rummet fem minutter mere, før du går.
3. Sig med enkle ord, hvad du har brug for. ”Det hjælper mig, hvis du skriver, når du bliver forsinket” virker bedre end at teste, om den anden selv opdager det.
4. Øv den modsatte bevægelse i små doser. Er du ængstelig, så planlæg en aften kun for dig selv og nyd den. Er du undgående, så del én lille følelse om dagen.
5. Brug tid sammen med trygge mennesker. Venner, kolleger eller en partner, der er stabile og ærlige, viser dit nervesystem, at nærhed kan være tryg.
6. Søg støtte, når mønstret er tungt. Hvis forhold igen og igen gør ondt, eller hvis frygt og mistillid styrer dit liv, kan en psykolog eller terapeut hjælpe mere end nogen artikel.

Hav tålmodighed med dig selv. Et mønster, der i mange år hjalp dig med at føle dig tryg, forsvinder ikke på en måned. Hver gang du handler lidt tryggere, end du føler dig, bygger du en ny vane.

Hvad testen siger, og hvad den ikke siger

Vores tilknytningsstil-test giver dig en score på begge skalaer og den stil, der passer bedst. Så har du ord for det, du mærker, og et udgangspunkt for en ærlig samtale med dig selv eller din partner.

Der er også klare grænser. Testen beskriver, hvordan du har en tendens til at føle og reagere lige nu, ud fra dine egne svar. Den er ikke en diagnose og siger ikke noget endeligt om dit forhold eller din fortid. Dine svar kan rykke sig afhængigt af dit nuværende forhold, dit humør den uge eller et nyligt brud. Mange får et lidt andet resultat et år senere, især efter en periode med forandring.

Brug dit resultat som et kort, ikke som en etiket. Vil du se, hvordan du elsker på andre måder, er kærlighedsstil-testen et godt næste skridt. Og tager du tilknytningstesten igen om nogle måneder, ser du måske, at noget har flyttet sig.

At kende din tilknytningsstil ændrer ikke, hvem du er. Men det hjælper dig med at forstå, hvorfor nogle øjeblikke føles så store, og det giver dig et valg i, hvordan du svarer på dem. Det er i det valg, det meste af forandringen begynder.